0%

Når jeg har fri, finder du mig tit foran skærmen – enten i Adobe-universet, hvor jeg leger med idéer og udfordrer min kreativitet, eller i Counter Strike, hvor jeg har spillet med venner i over 15 år. Udover det nyder jeg en god kop kaffe, hyggelige stunder med venner og tid sammen med min kæreste. For mig handler det om at være kreativ, samarbejde og have det sjovt.

Samtidig kan jeg godt lide at have fart på og holde mig i gang. Jeg arbejder både som barber og salgsassistent – to jobs, der på hver sin måde giver mig noget forskelligt. Som barber elsker jeg at være kreativ med hænderne, nørde detaljer og skabe et personligt udtryk sammen med kunden. Som salgsassistent får jeg energi af at møde mange forskellige mennesker, skabe gode oplevelser og lære, hvordan man kommunikerer klart og målrettet.