0%

praktikblog


uge

1

spontanlog

Læringsmål arbejdet med:

  • Få erfaring med, hvordan man arbejder med SEO i et bureau, og forstå hvordan det skaber værdi for kunderne
  • Lære at finde og bruge søgeord, der gør indhold lettere at finde i søgemaskiner
  • Lære at tage ansvar for egne opgaver og samarbejde med kolleger om SEO-projekter og kampagner

Introduktion til bureauets arbejdsgange og SEO-værktøjer. Arbejdede med min første søgeordsanalyse, kategorisering af søgeord og strukturering i ark. Fik løbende feedback fra mentor og indblik i, hvordan SEO-arbejde planlægges og udføres for kunder.

refleksionslog

Uge 1 var præget af mange nye indtryk, værktøjer og arbejdsgange, hvilket gjorde starten både spændende og overvældende. Jeg blev hurtigt bevidst om, hvor omfattende SEO-arbejde i et bureau kan være, og hvor meget struktur og metode der ligger bag selv tilsyneladende simple opgaver. Usikkerheden handlede primært om at navigere i nye systemer og forstå forventningerne, men samtidig oplevede jeg en stærk motivation for at lære.

Arbejdet med min første søgeordsanalyse gav mig et konkret indblik i, hvordan data danner grundlaget for SEO-beslutninger. Jeg lærte, at præcision er afgørende, og at feedback spiller en vigtig rolle i at udvikle korrekt arbejdsmetode. Det gjorde mig mere opmærksom på, hvordan små justeringer kan forbedre min arbejdskvalitet.

Socialt og fagligt var det betryggende at opleve, at læring er en proces, og at det er acceptabelt ikke at kunne alt fra start. Jeg begyndte at forstå, at progression i SEO handler om at opbygge rutine og tillid til egne evner. Ugen lagde derfor et vigtigt og ikke mindst betryggende fundament.


uge

2

spontanlog

Læringsmål arbejdet med:

  • Lære at finde og bruge søgeord, der gør indhold lettere at finde i søgemaskiner
  • Få en bedre forståelse for teknisk SEO og hvordan det påvirker en hjemmesides resultater
  • Blive bedre til at skrive og optimere tekster, der fungerer for både brugere og søgemaskiner

Udarbejdelse af søgeordsanalyser og kategorisering af store varesortimenter for bl.a. Elsalg. Arbejde med strukturerede data (Schema Markup/JSON) og validering af disse. Performance-analyse i Google Search Console for Slikposen, herunder både manuelt arbejde og automatisering af dataudtræk via Google Sheets-formler og SEOGets. Dertil optimering af metatitler til rebranding.

refleksionslog

Min anden uge bød på mere alsidige opgaver og markant mere selvstændighed. Hvor den første uge handlede om at overleve de nye indtryk, begyndte jeg i denne uge at mærke et flow. Det manuelle arbejde i Search Console gav mig først en grundlæggende føling med dataen, men at lære at automatisere selvsamme proces i Sheets gav mig et decideret selvtillidsboost. Det bekræftede mig i, at det nørdede bagvedliggende arbejde frigiver vigtig tid.

Jeg fik også snuset til den mere tekniske del med Schema Markup og JSON. Det var nyt og komplekst at skulle kode-validere for at sikre korrekt indeksering på Google, men det gav mig en vigtig forståelse for, hvordan vi “taler” med søgemaskinerne på et dybere niveau. At sidde 8 timer i træk i regneark og systemer kræver tilvænning, men jeg mærkede tydeligt, at jeg trivedes i det.

Ugen blev afsluttet med et utroligt givende bi-weekly check-in med min mentor. Det var utroligt rart at få sat ord på mine oplevelser og føle mig set og hørt. At få et decideret klap på skulderen og vide, at teamet synes, det går godt, gav en enorm tryghed og masser af ny motivation at gå på weekend på.


uge

3

spontanlog

Læringsmål arbejdet med:

  • Få en bedre forståelse for teknisk SEO og hvordan det påvirker en hjemmesides resultater
  • Lære at finde og bruge søgeord, der gør indhold lettere at finde i søgemaskiner
  • Lære at tage ansvar for egne opgaver og samarbejde med kolleger om SEO-projekter og kampagner

Introduktion til tunge tekniske rapporter og crawling af sites via Screaming Frog for at identificere 404-fejl og H1-problemer. Selvstændig udarbejdelse af strukturudvidelser for flere kunder, samt content-gennemgang og identifikation af faldende organisk reach ved hjælp af data fra SEOGets og Search Console.

refleksionslog

Ugen startede med lidt af en mental mavepuster. Dykket ned i tekniske SEO-rapporter og fejlfinding var voldsomt drænende og frustrerende. Jeg fangede mig selv i at gå i stå og forlod faktisk kontoret mandag med en tvivl på mine egne egenskaber – og en frygt for, om jeg overhovedet nogensinde ville blive god til SEO. Det var en hård, men nødvendig lektion i faglihedens kompleksitet.

Heldigvis vendte det hele dagen efter. Jeg lagde de tunge tekniske rapporter lidt på køl og vendte tilbage til opgaver, hvor jeg følte mig mere sikker, såsom strukturudvidelser. Da jeg formåede at køre tre ark igennem helt uden hjælp og kvitteredes med et “godt arbejde”, faldt roen over mig igen. Det lærte mig, at teori er én ting, men at få det i fingrene i praksis er det, der skaber resultaterne for mig.

Jeg indså i denne uge, at det indimellem kan føles påtrængende at spørge om hjælp, når man er ny og grøn. Men jeg tog en bevidst beslutning om ikke at lade det afskrække mig. Samspillet mellem at prøve selv først og derefter række ud, når jeg sad fast, viste sig at være den optimale balance for min fremdrift.


uge

4

spontanlog

Læringsmål arbejdet med:

  • Få erfaring med, hvordan man arbejder med SEO i et bureau, og forstå hvordan det skaber værdi for kunderne
  • Blive bedre til at skrive og optimere tekster, der fungerer for både brugere og søgemaskiner
  • Lære at tage ansvar for egne opgaver og samarbejde med kolleger om SEO-projekter og kampagner

Arbejde direkte i kunders CMS-systemer (Umbraco, Shopify, Wordpress) med eksekvering af frontend optimeringer, tekstindhold og H1/H2. CTR-optimering via metatitler og import af +500 titler i ét hug til ‘Kære Børn’. Introduktion til 5 forskellige AI-modeller og prompting, samt opsætning af Seogets annotations til overvågning af performance.

refleksionslog

I denne uge oplevede jeg et fantastisk skift fra regneark og teori til reel udrulning i virkeligheden. At arbejde direkte inde i Umbraco, Shopify og Wordpress gav en tiltrængt afveksling og en meget mere holistisk forståelse af, hvordan SEO-indsatsen smelter sammen med en virksomheds faktiske hjemmeside. At kunden vendte positivt tilbage på mit frontend-arbejde gav blod på tanden.

Det absolutte højdepunkt var dog at få bekræftet, at mine strukturudvidelser for Organic Basics var blevet implementeret på deres live site og allerede nu bar frugt! At se sit eget analytiske forarbejde blive omsat til virkelighed, som skaber konkret værdi og pote for kunden, gav en uvurderlig følelse af, at mit arbejde på bureauet gør en forskel.

Introduktionen til forskellige AI-modeller var desuden en øjenåbner. At lære at prompte og automatisere processer, såsom import af 500+ metatitler ad gangen, viste mig en mere moderne og effektiv side af SEO-faget. Jeg går fra denne uge med en følelse af, at jeg for alvor er begyndt at bidrage aktivt til produktionen.


uge

5

spontanlog

Læringsmål arbejdet med:

  • Få en bedre forståelse for teknisk SEO og hvordan det påvirker en hjemmesides resultater
  • Få erfaring med, hvordan man arbejder med SEO i et bureau, og forstå hvordan det skaber værdi for kunderne
  • Lære at tage ansvar for egne opgaver og samarbejde med kolleger om SEO-projekter og kampagner

Implementering af SEO direkte i CMS, samt fejlsøgning på duplikerede URL’er via dybdegående crawling af +500 sider. Opsætning af crawler-certifikater via Shopify Partners for at omgå CMS-blokeringer og rette autogenererede meta-tags. Opstart på AI-automation i Make.com med udvikling af et alert-system til salgsafdelingen (winback af tidligere kunder).

refleksionslog

Uge 5 stod i høj grad i problemløsningens og automationens tegn. Jeg stødte ind i konkrete tekniske blokeringer, da et kunders Shopify-miljø nægtede adgang for vores crawlere. Fremfor at give op, lærte jeg at navigere i Shopify Partners og oprette de nødvendige certifikater. Det at fikse udfordringer, som standard CMS-systemer skaber for SEO (som autogenererede, alt for lange metabeskrivelser), lærte mig vigtigheden af teknisk tilpasning.

Et af ugens mest spændende projekter var at kigge ind i bureauets egen forretning. Vi begyndte at bygge et AI-automatiseret alert-system i Make.com, der skal pinge salgsafdelingen, når gamle kunders trafik falder, med henblik på “winbacks”. Det gav mig et enormt spændende indblik i, hvordan SEO-data ikke kun bruges til markedsføring, men som et proaktivt værktøj i selve virksomhedsdriften.

At jeg nu kan sidde med så komplekse opgaver – fra grovsortering af hundredvis af tekniske fejl til udvikling af interne varslingssystemer – beviser over for mig selv, at min værktøjskasse er vokset markant på blot en måned.


uge

6

spontanlog

Læringsmål arbejdet med:

  • Blive bedre til at skrive og optimere tekster, der fungerer for både brugere og søgemaskiner
  • Lære at tage ansvar for egne opgaver og samarbejde med kolleger om SEO-projekter og kampagner
  • Få en bedre forståelse for teknisk SEO og hvordan det påvirker en hjemmesides resultater

Massiv og slavisk implementering af optimerede meta-tags og opdaterede tabeller på tværs af platforme (WordPress, Elementor, Magento) for bl.a. Lyngs Jagtvåben og Bay Christensen. Undersøgelse af kunders synlighed via målrettede AI-søgninger. Teknisk optimering i ScreamingFrog, som resulterede i et IP-ban.

refleksionslog

Denne uge bød på store mængder af det, man kan kalde SEO’ens “rugbrødsarbejde”. Jeg brugte timevis på slavisk at implementere +400 metabeskrivelser og rette tabeller én for én. Selvom opgaven var repetitiv, nød jeg friheden under ansvar. Det føltes fedt at have et overskueligt uge-board, som jeg selvstændigt kunne eksekvere på uden at skulle spørge om hjælp hele tiden. Det gav en rigtig god ro i mit arbejde.

At undersøge kunders ranking via forskellige AI-søgninger var en nyskabende opgave, der mindede mig om, at søgemaskineoptimering er et landskab under konstant forandring. Vi skal ikke kun tænke på Google-resultater, men også på hvordan AI-modellerne præsenterer kundernes indhold.

Ugen gav mig dog også en meget kontant, teknisk lærestreg. I min iver efter at indsamle data, fik jeg crawlet et site for hurtigt, hvilket udløste et IP-ban og gjorde min arbejdsopgave umulig. Det var en ret frustrerende oplevelse, men en utrolig nyttig erfaring: Tekniske værktøjer er kraftfulde, men de skal håndteres med omtanke og respekt for servernes kapacitet.


uge

7

spontanlog

Læringsmål arbejdet med:

  • Få en bedre forståelse for teknisk SEO og hvordan det påvirker en hjemmesides resultater
  • Lære at tage ansvar for egne opgaver og samarbejde med kolleger om SEO-projekter og kampagner
  • Få erfaring med, hvordan man arbejder med SEO i et bureau, og forstå hvordan det skaber værdi for kunderne

Videreudvikling af Alert-systemet via Make.com og Google Search Console. Konstruktion, kvalitetssikring og godkendelse af intern AI-search funktion bygget fra bunden. CTR optimering. Udvikling og implementering af et Google Apps Script for automatisk at effektivisere tekstrettelser for kunden HWLarsen.

refleksionslog

Uge 7 står som et absolut højdepunkt i min praktikperiode indtil videre. Min faglige selvtillid fik et kæmpe rygstød, da jeg fik til opgave at bygge et AI-search fra bunden. Da jeg sendte det til kvalitetstjek, og det blev godkendt helt uden rettelser, var det en fantastisk følelse af mestring. Jeg er for alvor begyndt at føle mig som en kompetent del af maskinrummet.

Endnu vigtigere var den dag, hvor jeg sad med manuelle tekstrettelser for HWLarsen. I stedet for bare at løse opgaven slavisk, fik jeg en idé til at bygge et Apps Script i Google Sheets, der kunne automatisere processen. Det skar en opgave på flere timer ned til kort tid. At mine specialister lyttede til mit input, og at mit eget initiativ hjalp bureauet med at effektivisere, var en enorm anerkendelse.

Jeg kan mærke, at jeg ikke længere blot udfører opgaver for at lære; jeg tænker aktivt over, hvordan opgaverne kan løses smartere. Det, kombineret med vores fortsatte bygning af Make.com systemet, gør, at jeg føler, at min indsats bliver taget seriøst.


uge

8

spontanlog

Læringsmål arbejdet med:

  • Få en bedre forståelse for teknisk SEO og hvordan det påvirker en hjemmesides resultater
  • Blive bedre til at skrive og optimere tekster, der fungerer for både brugere og søgemaskiner
  • Lære at tage ansvar for egne opgaver og samarbejde med kolleger om SEO-projekter og kampagner

Analyse og eksekvering af content-optimering på baggrund af faldende performance-data (SeoGets) via intern linkbuilding og on-page justeringer i CMS (DynamicWeb). Udarbejdelse og implementering af avanceret Schema Markup godkendt af Tech SEO specialist. Opsætning af komplekse skabeloner/templates til Giftguides i et nyt CMS (ContentStack).

refleksionslog

Mit fokus flyttede sig i denne uge fra grundlæggende opgaver til at handle om direkte at vende en negativ udvikling. Jeg lavede rapporter over nedadgående organisk performance og identificerede mangler. At min strategi for forbedret on-page struktur (via links og optimeret indhold) blev godkendt af vores Lead SEO specialist, bekræftede mig i min analytiske sans.

Det var også ugen, hvor jeg fik lov til at udarbejde og implementere Schema Markup, som direkte påvirker, hvordan kundens sider forhåbentlig kommer til at rangere bedre på Google. Dette krævede tæt sparring med vores Tech SEO specialist, og det viste mig værdien af stærkt tværfagligt samarbejde i et bureau.

Jeg stiftede også bekendtskab med “ContentStack” for første gang. At skulle bygge templates i et helt ukendt system var noget af en rutsjebanetur og krævede en god portion stædighed. Men modsat starten af min praktik, hvor nye systemer skræmte mig, har jeg nu grundforståelsen og roen til at regne det ud. Det var en utrolig fagligt stærk uge at gå på weekend på.


uge

9

spontanlog

Læringsmål arbejdet med:

  • Få en bedre forståelse for teknisk SEO og hvordan det påvirker en hjemmesides resultater
  • Lære at finde og bruge søgeord, der gør indhold lettere at finde i søgemaskiner

CTR-optimering og manuel implementering af metabeskrivelser for Capella Lounge i WordPress. Opsætning og implementering af JSON Schema Markup til Junget.com i DynamicWeb efter sparring med Tech SEO-specialist. Dybdegående performancetjek af AminoJern, hvor jeg identificerede keyword-kannibalisering og udfordringer med skjulte links i sitemappet. Teknisk dyk ned i avanceret Schema Markup (potentialAction) samt udarbejdelse af en kompleks entitetsanalyse for kunden Bentax.

refleksionslog

Uge 9 understregede for alvor forskellene på de forskellige CMS-systemer; hvor WordPress krævede en mere tålmodig og manuel tilgang, var DynamicWeb super simpelt at indsætte JSON-kode i. Mit performancetjek af AminoJern var en kæmpe øjenåbner i forhold til, hvor destruktivt keyword-kannibalisering og rod i sitemappet er for en sides organiske reach – SEO handler i høj grad også om at rydde op. Slutteligt mærker jeg tydeligt en faglig udvikling; at nørde med handlinger i Schema Markup og løse komplekse entitetsanalyser beviser for mig, at jeg nu for alvor har rykket mig over i de mere avancerede og tekniske lag af SEO.


uge

10

spontanlog

Læringsmål arbejdet med:

  • Få en bedre forståelse for teknisk SEO og hvordan det påvirker en hjemmesides resultater
  • Lære at tage ansvar for egne opgaver og samarbejde med kolleger om SEO-projekter og kampagner
  • Få erfaring med, hvordan man arbejder med SEO i et bureau, og forstå hvordan det skaber værdi for kunderne

Færdiggørelse af avanceret entitetsanalyse for Bentax samt udarbejdelse af strukturudvidelser. Aflevering af teknisk rapport for RueBirch. Tværfagligt samarbejde om implementering af tekster fra contentafdelingen for Gabba via Shopify. Fejlfinding og optimering af intern linkbuilding (rettelse af forkerte anchors og links). Dertil UX-optimering for Poul Stig Briller med fokus på designkonsistens og farveskemaer på tværs af videnssider, samt kildesøgning til egen praktikrapport.

refleksionslog

Uge 10 har indtil videre været utrolig alsidig og har understreget bredden i mit SEO-arbejde. At færdiggøre den komplekse entitetsanalyse for Bentax gav mig en solid forståelse for Googles mere avancerede, tekniske læsning af sider.

Arbejdet med UX-optimering for Poul Stig Briller var desuden en rigtig god og vigtig påmindelse om, at SEO ikke kun handler om at trække trafik ind via tekniske greb og søgeord; det handler i lige så høj grad om at fastholde brugerne med en god, visuelt konsistent oplevelse.

Samtidig var samarbejdet med contentafdelingen omkring Gabba en god bekræftelse af vigtigheden af tværfaglighed på et bureau. At jeg nu med stor selvfølgelighed både kan rydde op i interne links, kode struktur og implementere UX-design, viser mig, hvor solidt et fundament jeg har bygget op i løbet af praktikken.